Bybjerg 11 4, 2680 Solrød Strand - Billed
Se billeder

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Nyopførte luksus rækkehuse i Solrød Landsby

Med en enestående og idyllisk beliggenhed på “Nidogaard” – smukt placeret ud til åbne marker i charmerende Solrød Landsby – opføres 10 individuelle luksusrækkehuse af det anerkendte kvalitetsbyggefirma Jersie Totalbyg.
Her forenes klassisk arkitektur med moderne komfort og gennemtænkte løsninger. De elegante, gule mursten, de røde tegltage og den harmoniske gårdstruktur skaber en stemning af landlig ro og herskabelig atmosfære – samtidig med at boligerne er opført med fokus på funktionalitet, energieffektivitet, lave driftsomkostninger og minimal vedligeholdelse.

Boligerne opføres i størrelser fra 136–191 kvm i 1½ plan og er indrettet med blik for den moderne families behov. Planløsningerne byder på en indbydende entré, praktisk bryggers med Miele-vaskefaciliteter samt åbne og lyse køkken-alrumsmiljøer med Miele-hvidevarer og elementer fra HTH.

Opholdsstuerne fremstår lyse og indbydende med direkte udgang til private haver og solrige terrasser, hvor inde- og udeliv smelter naturligt sammen.

Boligerne rummer 3–5 værelser samt to stilfulde badeværelser med store brusenicher og moderne materialevalg. Opvarmningen sker via energivenlig luft-/vand-varmepumpe fra Vaillant, hvilket sikrer både komfort og bæredygtig økonomi.

“Nidogaard” er skabt med omtanke for både fællesskab og privatliv. I det hyggelige gårdmiljø samles beboerne omkring det smukke, gamle træ med den integrerede bænk – et naturligt samlingspunkt for både børn og voksne. Samtidig er der fuld privathed i de individuelle haver, hvor roen og udsigten til de åbne marker kan nydes i fredelige omgivelser.

Her får I en sjælden kombination af landlig idyl, arkitektonisk kvalitet og moderne luksus – blot en kort afstand fra hverdagens bekvemmeligheder.

Vi byder velkommen til “Nidogaard”, som står færdigopført senest november 2026.

Går du med drømmen om at sætte
din bolig til salg?

Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig,
som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.