Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Hinbjerg 41, Karlslunde
347 kvm til den store og pladskrævende familie
Med en skøn og særdeles børnevenlig beliggenhed i Karlslunde får I her en ejendom, hvor pladsen for alvor er i højsædet. Hinbjerg 41 byder på hele 221 boligkvadratmeter suppleret af 126 kvm anvendelig kælder samt 40 kvm garage – i alt 347 kvm under tag. En oplagt ejendom til den store børnefamilie, men også til jer, der drømmer om flere generationer under samme tag eller ønsker ekstra plads med mange forskellige anvendelsesmuligheder.
Boligens absolutte samlingspunkt er det imponerende opholdsmiljø, hvor køkken, spisestue og stue smelter naturligt sammen. Her får I et stort, lyst og åbent rum med et fantastisk lysindfald fra de mange vinduespartier og direkte udgang til den store terrasse og haven. Det stilrene køkken fremstår lyst og moderne med masser af bord- og skabsplads, mens den store spise- og opholdsafdeling giver familien særdeles gode rammer for både hverdag og gæster. På etagen findes desuden et flot badeværelse samt et værelse.
Den karakteristiske vindeltrappe fører til førstesalen, som er indrettet med hele fire gode værelser samt toilet med mulighed for at etablere et badeværelse. Her er en rigtig god værelsesafdeling med plads til både børn, forældre og hjemmekontor.
Underetagen tilfører huset et væld af ekstra muligheder og fremstår lys og særdeles anvendelig. Her findes flere disponible rum, køkken, badeværelse, vaskefaciliteter og gode opholdsarealer. Indretningen gør ejendommen særlig interessant for familien, der ønsker plads til flere generationer, større børn eller hyppige overnattende gæster.
Sælger har desuden benyttet en del af ejendommen til udlejning via Airbnb, hvilket understreger husets fleksible indretning og de mange anvendelsesmuligheder. For en kommende ejer kan ejendommen derfor også være interessant, hvis man ønsker mulighed for udlejning eller en mere selvstændig gæsteafdeling – naturligvis under forudsætning af gældende regler og myndighedskrav.
Udendørs venter en dejlig, grøn og ugeneret have med god plads til både leg og boldspil. Den store terrasse ligger i direkte forbindelse med opholdsmiljøet og skaber en naturlig forlængelse af boligen i sommerhalvåret. Hertil kommer garage og gode parkeringsforhold.
Hinbjerg 41 er kort sagt en ejendom for familien, der ikke vil gå på kompromis med pladsen – og hvor mulighederne rækker langt ud over den klassiske familievilla.
Hinbjerg 41, Karlslunde
Vil du vide mere?
-
Christian de Roepstorff Madsen
Partner

Går du med drømmen om at sætte
din bolig til salg?
Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig,
som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.