Fyrrelys Alle 7, 2670 Greve - Billed
Se billeder
Nyhed

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Liebhaveri på 378 kvm med en beliggenhed ud over det sædvanlige

Nyhed

På en helt unik strandgrund på 1.520 kvm med ekstraordinær bredde ud mod Køge Bugt, udbydes denne spændende villa med panoramaudsigt til vandet fra hele 8 rum i boligen. Jeg tør godt love at du her vil opleve en ekstraordinær udsigt ud over vandet fra ejendommens markante vinduespartier i dobbelhøjde.

Ejendommen er opført i 2009 i en yderst markant arkitektur som i den grad åbner sig op ud mod bølgen blå i Køge Bugt. Her kan naturens skiften nydes fra 1. parket og her bor man bogstaveligt talt på stranden. Her er lagt vægt på minimal vedligeholdelse og høj komfort med gulvvarme overalt og ventilationsanlæg.

Ejendommen byder på ekstraordinære lysindfald og straks fra entréen bliver man betaget af den unikke udsigt. Alrummet er noget helt særligt med ekstraordinær lofthøjde og udgang til stor træterrasse. Pænt og veludstyret køkken, praktisk bryggers samt teknikrum-/viktualie/-vinrum. Skøn opholdstue, ekstra opholdsrum til f.eks biograf, hobby, poolbord eller lignende. Stort børneværelse, værelse/kontor, pænt badeværelse med bruseniche. Fra entréen er der muret trappe til 1. salen som byder på en skøn udsigtsstue, børneafdeling med 3 fine værelser, walk-in, badeværelse med bruseniche. Forældreafdeling med master-bedroom hvor morgenen starter med den skønne solopgang, stort badeværelse med rundmuret spa og bruseniche. Walk-in samt ekstra vaskefaciliteter.

Grunden fremstår velanlagt og byder på en sjældenhed for 1. række ejendomme i form af en meget stor baghave orienteret mod syd og vest i læ fra vinden og med sol hele dagen. Her er anlagt en stor klinkebelagt terrasse med plads til de store selskaber, udebruser samt dobbelt garage.

Dette er noget at det ypperste som Greve kan præstere - her får du muligheden for at erhverve én af kystens absolut mest markante ejendomme.

Går du med drømmen om at sætte
din bolig til salg?

Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig,
som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.