Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Spurvevej 21, Solrød Strand
Flot udsigtsvilla på 177 kvm i 2. række til vandet
Vejen ender blindt, hvor stranden starter, og i 2. række til vandet ligger jeres nye hjem med udsigt over den blå horisont. Her skal I se nærmere på en moderne og gennemført kvalitetsvilla på en af Solrøds bedste adresser.
Beliggenheden er et kapitel for sig. I bliver naboer til områdets bedste badestrand, og jeres hus er den ejendom i 2. række, der ligger tættest på vandet og dermed på linje med de øvrige huse i første række. Der er altså få skridt til stranden, som I kan bruge hver dag året rundt, for her kan I både bade og gå lange ture.
I slår jer ned i et kvarter, som er trygt og børnevenligt. Fra den lukkede villavej kan I gå til det meste og cykle til resten, så det bliver nemt at få hverdagen til at gå op. Der er kort vej til både skole og pasningstilbud, og der er heller ikke langt til indkøb og butikkerne i Solrød Centret, som ligger side om side med stationen. Med kun 850 meter til S-toget er det nemt at sætte kurs mod København, og i bil tager turen ikke mere end en halv time.
Herfra kan I vende blikket hjem mod villavejen, hvor I overtager det vel nok et af flotteste huse på hele vejen. Byggeåret hedder 2017, og huset står som nyt. Villaen er opført i gode, eksklusive materialer og med fokus på minimal vedligeholdelse, så den præsenterer sig med en facade i Petersen-tegl samt et zinktag, der har en imponerende levetid. Dertil kommer døre og vinduer af mærket Outline, og siden opførelsen er der opdateret med folie på vinduerne.
Bilen køres direkte i carporten, der matcher huset med sin flotte zinkbeklædning, og en bred indkørsel giver desuden plads til mindst fire biler. I forlængelse af carporten finder I et lækkert anneks, som er fuldt isoleret, og her er der indrettet med nye vaskefaciliteter, et ekstra køleskab samt to døre, så fra annekset kan I træde direkte ud til sol og sommer i haven. Herude kan I leve jeres bedste udeliv under åben himmel. Indenfor de seneste år er der lagt nye fliser, så også haven kræver meget lidt vedligeholdelse, og mod syd er der solgaranti på den lækre træterrasse.
Endelig er tiden kommet til en tur gennem boligen, som er skabt til at imponere. De flotte egetræs parketgulve er lagt i det elegante sildebensmønster, og de løber som en rød tråd gennem hjemmet; fra stueetagen mod stuen på førstesalen, hvor I får et fantastisk opholdsrum, der fuldendes af loft til kip og store gavlvinduer mod havudsigten. Skydedørene skaber her en flydende overgang til de to altaner, hvor I går både solen og udsigten i møde.
Kvadratmeterne er perfekt fordelt i stueplan, hvor I bydes velkommen i en entré med indbygget skabsplads. Herfra folder etagen sig ud med to oplagte børneværelser samt to pæne badeværelser, hvoraf det ene ligger som en del af en forældreafdeling. Alt det bindes sammen af det åbne køkken-alrum, der giver familien et naturligt samlingspunkt, hvor lyset strømmer ind, mens dobbeltdøre viser vej ud på træterrassen.
Bedre bliver det ikke.
Spurvevej 21, Solrød Strand
Vil du vide mere?
-
Christian de Roepstorff Madsen
Partner

Går du med drømmen om at sætte
din bolig til salg?
Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig,
som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.