Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Gængehaven 69, Karlslunde
Moderne Lind & Risør-hus på 142 kvm med naturskøn udsigt
Et moderne hjem i naturskønne rammer. Det er, hvad der venter jer, når I vender blikket mod Gængehaven, hvor I kan flytte direkte ind i et lækkert Lind & Risør-hus, der ligger med fri udsigt over det store engområde.
Gængehaven er en attraktiv bebyggelse, der indrammes af grønne områder med stisystemer, små søer og et rigt dyreliv. I får altså naturen som nabo, og jeres nye hjem ligger i 1. parket til engen, hvor fårene græsser om sommeren, og hvor der er masser af liv året rundt. Samtidig bor I tæt på både den bedste badestrand og alt til hverdagen. I kan gå til Karlslunde Centret og Karlslunde Station med bus- og S-togsforbindelser, og børnene har stisystemer mod Strandskolen såvel som Mosedeskolen.
Bebyggelsen folder sig ud over et lukket vænge, hvor I bliver en del af en ejerforening med fællesarealer, legeplads og et godt naboskab. Her hilser man, og her mødes man til sociale arrangementer såsom fastelavn og halloween.
Huset er fra 2019, og der er tale om kvalitetsbyggeri, hvor gode materialer går igen, mens ventilationsanlægget sørger for det sunde indeklima. Boligens 142 kvm fordeler sig over to fulde plan, og pladsen er udnyttet til fulde. I får således et badeværelse på hver etage, mens førstesalen derudover rummer tre lyse værelser og nogle gode opbevaringsmuligheder. Her er nemlig walk-in samt indbyggede skabe, og prikken over i’et er en fin altan med morgensol.
Der er gulvvarme overalt, og flotte egetræsgulve løber som en rød tråd gennem indretningen, så det pryder også det åbne leverum i stueplan – hjemmets naturlige samlingspunkt, som glider direkte over i udelivet, når vejret er godt. Terrassedørene viser nemlig vej ud i både gårdhaven og den nemme baghave med den grønne udsigt.
Kort fortalt, et kvalitetshus med naturen lige udenfor hoveddøren!
Gængehaven 69, Karlslunde
Vil du vide mere?
-
Mads Kristensen
Ejendomsmægler, MDE

Går du med drømmen om at sætte
din bolig til salg?
Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig,
som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.