Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Vibevænget 4, Solrød Strand
Stemningsfuld familievilla med lukket have og naturskøn beliggenhed i Solrød Strand
Med en attraktiv placering nær strand, skov og byliv i Solrød Strand ligger denne velholdte villa helt perfekt. Her får I pæne boligforhold, en skøn have og en god garage med fleksible indretningsmuligheder.
Villakvarteret er veletableret og grænser op til Karlstrup Mose, hvor stier indbyder til gåture i det grønne. Trylleskoven præger kystlandskabet sammen med den fine sandstrand ved Køge Bugt, og i en anden retning ligger Karlstrup Kalkgrav, og tilsammen danner de en rolig ramme om fremtidige udflugter i naturen. Samtidig er hverdagens fornødenheder lige i nærheden. Til fods når I hurtigt den lokale daginstitution og nærmeste dagligvarebutik, mens der er cykelafstand via sikre stisystemer til skole, gymnasium og bymidtens tilbud.
Villaen fremtræder velholdt på den store hjørnegrund, hvor der er plads til både børn og husdyr. Der er et hav af hyggelige kroge, gemmesteder og opholdssteder i den gamle have, og solrige terrasser af varme teglsten bidrager med sydlandske fornemmelser.
Huset er fra 1975, men blev i 1995 grundigt renoveret, pudset op og udvidet. Boligens 174 kvm er fordelt over to etager med gavmilde lysindfald og en behagelig atmosfære. Stueetagen er centreret omkring køkken-alrummet, der udgør et samlingspunkt i hjemmet. Herfra kan I begive jer til den nedsænkede stue, hvor sollyset strømmer ind gennem store glaspartier, mens brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne. To regulære værelser, et badeværelse med bruseniche og et bryggers med egen indgang fuldender rumfordelingen i stueetagen. Dernæst venter yderligere tre gode værelser og en rummelig repos på førstesalen. Fra det ene soveværelse er der desuden udgang til en vestvendt svalegang.
Et dejligt hjem, man kan vokse i.
Vibevænget 4, Solrød Strand
Vil du vide mere?
-
Mads Kristensen
Ejendomsmægler, MDE

Går du med drømmen om at sætte
din bolig til salg?
Så gør drømmen til virkelighed! Kontakt os for en uforpligtende salgsvurdering af din bolig,
som giver dig et indblik i, hvad din bolig er værd.